Halal

Spørgsmål og svar

Du er altid velkommen til at tage kontakt til os pr. e-mail eller telefon såfremt du har spørgsmål til produkter eller bestilling. Du bedes dog altid først forsøge at finde svaret på siden her.

 

På siden her er de oftest stillede spørgsmål besvaret. Spørgsmål og svar er kategoriseret i emner, hvor spørgsmål relateret til henholdsvis halal, økologi, kvalitet, prisniveau, sporbarhed, levering, butik og virksomheden er besvaret i detaljer.

Halal

I denne sammenhæng betegnelse for kød tilladt for muslimer at indtage i henhold til islamiske forskrifter.

 

  1. Er dyret slaget halal? Ja.
  2. Er dyret dræbt af skud forud for slagtning? Nej. Dyr dræbt af skud forud for slagtning er ikke halal og vil aldrig udbydes af Økohalal Danmark.
  3. Er dyret bedøvet forud for slagtning? Ja. Alt kvæg som er halal-slagtet i Danmark er bedøvet, men stadig i live forud for slagtningen.
  4. Hvordan bedøves kvæg forud for slagtning? Af en ikke-penetrerende boltpistol således at dyret er i live forud for slagtningen.
  5. Kan dyret dø af bedøvelsen? I ganske sjældne tilfælde kan bedøvelsen dræbe kvæget. Vurderer den muslimske slagter at dyret muligvis er dræbt af bedøvelsen, frasorteres dyret og bliver ikke klassificeret som halal.
  6. Er det en betingelse for halal, at dyret ikke må bedøves forud for slagtning? Nej. Der er bred konsensus blandt muslimske lærde om at dyr gerne må bedøves forud for slagtning. Der eksisterer dog andre meninger herom. Vi respekterer muslimer som har en anden mening herom og lader det være op til folk selv at vælge. Vi ønsker ikke at debattere emnet.
  7. Hvad hvis jeg ønsker halal kød uden forudgående bedøvelse? Så skal du ikke købe kød hos os eller andre halal-slagterer som fører dansk halal-kød. Det gælder for eksempel slagterer som Alhoda Slagter på Nørrebrogade 193 og 223 i Kbh. N., Tayebat Slagter på Fælledvej 16 i Kbh. N., Orientens Islamiske Slagter på Mimersgade 114 i Kbh. N., Marrakech Slagter på Rantzausgade 32 i Kbh. N., Alguds Slagter på Griffenfeldsgade 10 i Kbh. N., Kødudsalget på Haraldsgade 30 i Kbh. N., Islamisk Slagter på Blågårdsgade 4 i Kbh. N., Slagter Ali Baba på Halmtorvet 10 i Kbh. V., Halalslagter på Englandsvej 8 i Kbh. S., Tayyib Slagter på Høje Taastrup Boulevard 68 i Taastrup, Algades Slagter - Halal Slagter på Algade 66 i Roskilde, Halalslagteren Bazar Slagelse på Jernbanegade 7 i Slagelse og mange flere – ja stort set alle halal-slagtere i Danmark med få undtagelser. Ganske få halal-slagtere i Danmark importerer kød fra udlandet hvor der ikke er anvendt bedøvelse forud for slagtningen, men det er kontrolleret af udenlandske kontrolorganer og er heller ikke økologisk. Vi har afsøgt muligheden for også at udbyde kød som er klassficeret både økologisk og halal i andre lande, og slagtet uden forudgående bedøvelse, men er ikke i stand til at udbyde sådan et produkt i Danmark.
  8. Er dyret slagtet med et skarpt instrument? Ja.
  9. Er dyrets halsvener samt spise- og luftrør skåret igennem? Ja.
  10. Er dyret slaget i Allahs (guds) navn? Ja. "Bismillah. Allahuakbar" er fremsagt af den muslimske slagter.
  11. Er slagteren praktiserende muslim? Ja.
  12. Er slagteren certificeret i at slagte halal? Ja. Af kontrolorganet Islamic Cultural Center (ICC) som du kan læse nærmere om på deres hjemmeside www.islamiccc.com.
  13. Hvor er dyret slagtet? Ved et af de fire slagterier i Danmark som slagter halal (Tønder, Ålborg, Århus eller Næstved).
  14. Er slagteriet godkendt og løbende kontrolleret af et muslimsk kontrolorgan? Ja. Af kontrolorganet Islamic Cultural Center (ICC) som du kan læse nærmere om på deres hjemmeside www.islamiccc.com.
  15. Er kødet mærket halal? Ja.

Besøg webshop

Økohalal kød udbydes kun via vores webshop og kan ikke fås i fysiske butikker.

 

Ugentlig levering! Bestil senest

tirsdag kl. 12:00